Decoflame Milano
Denne spændende biopejs udmærker sig ved at være både designet og produceret på eget værksted i Nordjylland af firmaet Decoflame.
Umiddelbart ligner den
Westminster-pejsen , der ligeledes er produceret af danske Decoflame, men selve rammen omkring hele herligheden er produceret i metal, nemlig børstet, rustfrit stål, hvor Westminster-pejsens omkringlæggende ramme er fabrikeret i sandsten.
Milano-modellen har et udseende, der virker bekendt, og dette er ikke uden grund.
Med rammen i metal får pejsen nemlig det klassiske kamin-look, som de fleste genkender fra britisk og amerikansk tv.
Det er desuden muligt at vælge mellem flere forskellige brandkar, der ligeledes er produceret af Decoflame, til denne pejs, hvilket vi ser nærmere på i det følgende.
Du kan som udgangspunkt vælge mellem disse to bioethanol-brandkar, når du bestiller en Milano-pejs fra Decoflame:
eller
Built-in burner med læbe – 60 cm flamme
Vælger du dette manuelle brandkar til din Milano-biopejs, får du bl.a. en løsning, der kan rumme 2,9 liter bioethanol, hvilket giver dig over 7 timers råhygge. Dette er lig med et brændstofforbrug på 0,41 liter bioethanol i timen.
Built-in brandkarret er manuelt, hvilket er lig med, at du selv skal fylde det op med bioethanol. Dette gøres via en tragt, og når brandkarret skal tændes og slukkes, foregår det ligeledes manuelt med en lighter og et slukningsværktøj.
Brandkarret kan udlede op til 4 kWh, så det kan nemt og enkelt tjene som en supplerende varmekilde i dit hjem. Fx kan du skrue en anelse ned for din fjernvarme og lade brandkarret i biopejsen klare resten af jobbet i rummet, hvor pejsen er monteret.
Med Milano-pejsen fra Decoflame får du også mulighed for at vælge Denver e-Ribbon Basic 720-brandkarret, som du kan læse meget mere om i det følgende:
Denver e-Ribbon Basic 720
Decoflames e-Ribbon Basic 720-brandkar er automatisk, hvilket gør hele betjeningen betydeligt mere simpel og gelinde, når der sammenlignes med et manuelt bioethanol-brandkar.
Med en volume på 4 liter bioethanol er du sikret flotte og levende flammer i op til 20 timer, og brandkarret er desuden nemt at styre, da der er hele tre forskellige løsninger; fjernbetjening, Decoflame-app til Android og Apple og direkte på brandkarrets kontrolpanel på overfladen.
Kontrolpanelet giver et hurtigt overblik over vigtige data såsom flamme-niveauet og brændstof-beholdningen, men kan også bruges til at tænde og slukke brandkarret med.
Flammerne kan ligeledes skrues op og ned i 6 niveauer direkte på kontrolpanelet via den nederste knap på kontrolpanelet.
Fremhævede funktioner:
•Vælg frit mellem manuelt eller automatisk brandkar
•Dansk kvalitetsprodukt
•Kræver ikke skorsten
•Sorroundpejs med ramme i metal
•Udleder ikke røg, sod eller aske