Varmeeffekt i en terrassevarmer

Hvad skal du bruges din terrassevarmer til? Er det for varmens skyld eller er det i lige så høj grad for udseendet og hyggen? I det følgende kan du læse om, hvordan de enkelte typer af varmekilder bidrager med varme til din terrasse.

Vi har udvalgt enkelte modeller fra vores sortiment, der beskriver produktets maksimale varmeeffekt i kW. Denne måling kan være misvisende, hvis der udelukkende tages udgangspunkt i tabellen, da mange faktorer spiller ind på den reelle varme, som terrassevarmeren kan producere.

Påfyld bioethanol på biopejs

Gasvarmere

Gasvarmere til terrassen er kendt for at udlede en høj varmeeffekt, og når du sammenligner specifikationer med elektriske apparater, så ser du en markant forskel. Varmekilder på gas kan udlede enorme mængder af varme, og modeller fra eksempelvis Happy Cocooning udleder helt op til 19 kW.

Udfordringen med disse ildsteder er dog, at meget af varmen er spildt om man så at sige. Energiudnyttelsen er derfor ikke særlig stor på trods af den høje effekt. Samtidigt er gas et fossilt brændstof, og derfor udledes en del unødvendig CO2.

Omvendt betrages disse modeller ofte som de mest designfulde og hyggelige på markedet. Det skyldes, at de skaber en flot indlevelsesrig flamme, der virkelig betager dig. Desuden er de nemme at flytte rundt på, fordi modeller kommer på hjul og kræver ikke yderligere tilslutning af strøm eller fast forsyning.

De fleste terrassevarmere på gas kan reguleres i varmeforbruget. Typisk ligger effekten i sådanne modeller på 5-8 kW, men enkelte åbne udgaver udleder helt op til 15-20 kW.

De mest gængse modeller i vores sortiment såsom Muztag, Sunwood, Enders og Planika har et forbrug på ca. kr. 8-10 i timen.

Tabel terrassevarmer

Effekt i elektriske modeller

Elektriske terrassevarmere har, ligesom gasmodeller, også forskellig ydeevne, når det kommer til varmeeffekt og energiudnyttelse. Generelt inddeler Energistyrelsen apparaterne i elvarmer med infrarød opvarmning og elvarmer med reflektorvarme.

De fleste elektriske terrassevarmere må siges at have en bedre energiudnyttelse end varmere på gas og bioethanol for den sags skyld.

En elektriske terrassevarmer koster typisk mellem kr. 2-4 i forbrug i timen. De små modeller kan endda være endnu billigere i burg. Infrarøde elvarmere har en energiudnyttelse helt op til 92 %, hvilket må betegnes som værende et af de absolut mest energi- og miljøvenlige løsninger på markedet.

Varmeeffekt i udvalgte modeller

Vi har sammenlignet den angivne kW i timen for flere af vores bestsellere. De forskellige producenter har målt kW-effekten, hvilket indikerer hvor meget varme den angivne terrassevarmer udleder. Udover dette parameter skal man også have energiudnyttelsen i mente.

Vi har i eksemplet taget udgangspunkt i fire gasvarmere og tre elektriske terrassevarmere.

Gasvarmere:

Elvarmere:

Gas terrassevarmer
Nova LED gaspejs fra Enders

"Terrassevarmere" med forskellige styrker

Terrassevarmere på gas har generelt en væsentligt lavere energiudnyttelse end de elektriske alternativer. Derfor kan meget af varmen siges at være spildt, da det blot siver op i den blå himmel. Det gælder særligt for de helt åbne modeller, som eksempelvis topscoren i diagrammet, Cocoon Square.

Formålet med sådanne terrassevarmere er ofte i større grad "hygge". Det kaldes derfor også for udendørs gaspejse, fordi vi ønsker en samling rundt om et bord på en yderst komfortabel måde. Der er ingen tvivl om, at flammen vil skabe varme, men det sammenlignes mere med et almindelig lejrbål, hvor meget af varmen forsvinder i det fri.

Den tendens også gældende for Elegance og Nova LED fra Enders, hvor energiudnyttelsen på sådanne varmere kan siges at ligge omkring 40-50 % for gasvarmere. Muztag Malaga og Sunwood Marina er lukket til med glas, og små åbningerne ud til. Det betyder, at glasset varmes op og meget af varmen bliver i materialerne. Derfor holder disse bedre på varmen, og afgiver derfor en mængde strålevarme.

Set ud fra en energiudnyttelse vil de elektriske terrassevarmere være langt mere effektive i deres opvarmning. De elektriske modeller har typisk en udnyttelse af energien på 80-90 %, hvilket er væsentligt i forhold til forbrug. Særligt de infrarøde modeller, som ikke opvarmer luften men kun, hvad de rammer.

Både Lugo fra Sunred og Hortus terrassevarmere har en høj energiudnyttelse og kan varme mindre arealer. Fordelen ved disse er, trods deres lavere varmeudledning, at de udleder mindre CO2 samt varmer kroppen frem for luften. Heatstrips Elegance model udøver en fornuftig varmefordeling, men er lidt længere om at komme i gang end de infrarøde elvarmere, som varmer fra første sekund. Til gengæld er Heatstrip produkter rost til skyerne for deres design.

Varmeeffekt vs. energiudnyttelse: Vælg ud fra behov

Der er så mange parametre, der spiller ind, når du skal vælge en varmekilde til din terrasse. Skal det virkeligt være for varmens skyld, på grund af hyggen eller en kombination af begge dele. Udover det så spiller produktdesignet naturligvis også ind, så det gælder også om at finde en producent, der fremstiller lige præcist den stil, du bryder dig om.

Vil du have meget effektiv varme til en lav pris i forbrug, så vil en elektrisk infrarød terrassevarmer typisk være det oplagte valg.

Er du mere til åbne flammer og høj varmeeffekt, mens en dyrere forbrugspris ikke bekymrer dig alverdens, så er udendørs gasvarmere en ideel løsning. Det skal nævnes, at der findes alverdens modeller med forskellige varmeeffekter. Desuden er det ikke alle modeller, der skaber en flamme.

Hvis du valg primært er for at skabe hygge udendørs, så kan en udendørs biopejs eller mindre gasvarmer være et godt valg. De giver liv og lys på terrassen og bidrager med en lille hyggevarme, som kan skabe glæde og stemning i omgivelserne.

Biopejs som varmekilde udendørs

Det lyder smart og praktisk at tage en biopejs med på terrassen til opvarmning. Dog er det minimalt, hvor meget varme, du vil få ud af pejsen. Pejse eller terrassevarmere på bioethanol er nemlig ikke egnet som opvarmingskilde - hverken indendørs eller udendørs. Varmeeffekten er minimal, og typisk omkring 2 kW. Det lyder umiddelbart tilsvarende en elektrisk terrassevarmer. Forskellen ligger dog i, at energiudnyttelse er meget lav. Derfor forsvinder varmen let og af denne årsag er din opvarmning af udendørs arealet minimal.

Biopejse er perfekte til udendørs brug for at skabe hygge og levende flammer på terrassevarmer. Den betagende ild kan for alvor skabe en pejsestemning, der bare skaber prikken over i'et på de sene sommeraftener.