6 tips til at finde den rette hjælp til opsætning af din pejs
Når du skal installere din nye pejs, er der et par ting du skal være opmærksom på.
De fleste af vores pejse må du gerne selv installere. Dette kan også nemt gøres, hvis der er tale om en mindre pejs. Vi vil dog anbefale at du allierer dig med en tømmer eller murer, hvis der er tale om installation af større pejse, da dette kan kræve en større indgriben i dit hjem.
Desuden skal du være opmærksom på, at du IKKE selv må installere en gaspejs. Her skal du have en autoriseret VVS-installatør med gascertifikat til at installere pejsen.

Sådan finder du den rette håndværker/installatør:
1. Starte med at spørge dine venner, bekendte og eventuelt kolleger, om de har ansat en god håndværker/installatør indenfor det fag du søger hjælp fra og hør dem om de var tilfredse. Det kan være lettere end at prøve at finde hjælp i junglen online.
2. Tjek branchen, du kan kontakte den brancheorganisation som du søger hjælp indenfor, og høre med dem, hvilke virksomheder der findes i nærheden af dig.
3. Anmod om tilbud fra flere forskellige virksomheder. Sammenlign hvad der er inkluderet, tidsforbrug, materialer og andre omkostninger.
4. Vælg kvalitet, selvom det kan være fristende at vælge det billigste tilbud så lad ikke kun prisen være den afgørende faktor, den vigtigste ting er, at du finder en erfaren håndværker, der lever op til dine forventninger og ikke skuffer i den sidste ende.
5. Bed om kontaktoplysninger til referencer, helst fra tidligere kunder hvor virksomheden har udført et arbejde som nu er afsluttet og betalt af de kunder, som du taler med. Spørg ind til hvordan håndværkerne opførte sig og om prisen på arbejdet forblev på det aftalte niveau osv.
6. Hvis du skal bruge en VVSinstallatør til opsætning af gaspejs eller hvis du skal bruge en elinstallatør for at montere en ekstra stikkontakt til din nye elpejs, så er det vigtigt at virksomheden har de lovpligtige autorisationer. Du kan nemt undersøge om virksomheden er autoriseret ved at klikke på dette link.
Bonus; tænk på dette i forhold til betaling
Bed altid om et skriftligt tilbud inklusive moms. Sørg for, at alt, hvad der skal udføres, er inkluderet i arbejdsbeskrivelsen. Det kan være en god ide at få tilbuddet specificeret i dele som materialer, arbejde og/eller timepris.
Undgå også at betale på forhånd. Ved større projekter kræves normalt en betalingsplan, hvor du løbende betaler. Men betal aldrig for andet end materialer, før jobbet er udført, og du er tilfreds.
Husk at prissætningen og betalingen ser lidt anderledes ud ved en akut bestilling af håndværkere. De fleste håndværkere såsom låsesmede, elektrikere eller VVS’er med døgnservice tager et såkaldt vagtgebyr, når det er tale om akut hjælp så skal betalingen som regel også betales på stedet.